Lukkehastigheden

Jeg kan ikke tælle hvor mange billeder, jeg har kasseret fordi lukkehastigheden ikke var hurtig nok under selv normale lysforhold. Derfor tager jeg næsten altid en flash med, selv udendørs og midt på dagen, kan det være praktisk at have en flash ved hånden. Men det vender jeg tilbage til. Lad os først gennemgå nogle grundliggende forhold omkring lys.

Vi har hørt det mange gange. Fotografering handler om at fange “lyset”. Når du ikke anvender flash, så er det andre lyskilder – solen, månen, lamper, starinlys etc., der giver lys til billedet og påvirker eksponeringen. Du kontrollerer den mængde af lys, der kommer ind i kameraet via lukkeren, blænden og ISO-værdien – også kendt som “Eksponeringstrekanten”.

Læs mere om fotografering af bryllup her.

Og her begynder det allerede at blive lidt indviklet. For når du anvender en flash, så skal du også tage højde for det meget stærke og korte lys en flash afgiver på et split sekund. Heldigvis kan moderne kameraer hjælpe os her. Men forestil dig, at du grundliggende skal tage højde for to eksponeringer – een for flash lyset, og een for alt det andet lys. Det gør du via lukkeren!

Lukkehastigheden afgør hvor lang tid lukkeren står åben og lader lyset sive ind på sensoren. Jo længere lukketid jo mere “alt andet lys” kommer igennem til sensoren. Flash lyset varer som sagt kun et split sekund! Så hvis du anvender flash, og har valgt en meget hurtig lukkehastighed, så vil flash lyset dominere. Men hvis du anvender flash og en langsom lukkehastighed, så “eksponeres” billedet yderligere med alt andet tilstedeværende lys ud over flashen. Og her kommer en af de mest oversete funktioner på flashen til sin ret – nemlig muligheden for at øge og mindske styrken på flash lyset. Fra fabrikken er alle flash sat til at udsende det stærkeste lys (det kaldes forholdet 1:1), og mange kommer aldrig videre. Men flash lyset kan reduceres til f.eks. 1:16 del af sin maksimale styrke, og så er der pludselig rigtig mange muligheder for lige netop at “male” tilstrækkelig lys på motivet. Vi kender alle de forfærdelige udbrændte lyspletter mennesker får i panden, på kinderne og på næsen, når flashen fyres af på fuld knald. Det vil du lære at kontrollere!

Nå – lad os se lidt på hvordan en flash egentlig virker. Jeg har skilt min Nikon SB-600 flash af (i et forsøg på at reparere den efter en tur på gulvet). Det gav mig mulighed for at se det indre af en flash. Grundliggende består en flash af tre komponenter:

  1. Batterier
  2. Kondensator
  3. Flash rør

interiør_foto2

Når du tænder flashen, så fylder batterierne kondensatoren med energi. Når flashen “aktiveres”, så anvender flashen energien i kondensatoren til at udsende et ekstremt koncentreret lys fra det specielle flash rør. Her kommer kameraet os til hjælp, idet kameraet på basis af det valgte eksponeringsprogram – f.eks. matrix lysmåling – (bare rolig – det kommer vi til) og igennem objektivet måler hvor meget lys der kræves, og sender en kommando til flashen om lige netop at sende den mængden lys i sit kort flash glimt. Når kameraet måler lyset igennem objektivet kaldes det “Through The Lens” (TTL) lysmåling. I gamle dage målte man lyset via en separat lysmåler, hvorefter de værdier lysmåleren angav blev indstillet på kameraet. Der hersker fortsat en heftig debat om hvilken metode der er “mest korrekt”. Når et kamera forsøger at fastslå den korrekte eksponering via TTL, så gøres det ved at flashen udsender nogle ganske korte og næsten usynlige for-glimt (altså før billedet tages) og via objektivet “ser” kameraet så på scenen og beregner hvor kraftigt flash glimtet skal være. Derfor anvender man ofte “matrix lysmåling”, fordi denne metode tager højde for hele scenen. Det kaldes også for inddirekte lysmåling, idet lyset reflekteres fra scenen. Med en “gammeldags” lysmåler måler man det lys der rammer motivet -f.eks. ved at holde lysmåleren op til ansigtet på en person og aktivere flashen, hvorefter lysmåleren viser forslag til blænde og lukkehastighed. Det kaldes for den direkte lysmåling, idet det er lyset der rammer motivet, som måles. Hvis fotografen ikke er tilfreds med disse værdier, øges eller reduceres styrken af flash glimtet indtil nogle blænde/lukkehastighedsværdier, der kreativt passer fotografen, opnås.

Se flere fotos ved dygtig fotograf her.

Grundliggende er der tre måder at kontrollere styrken af flash glimtet på:

  1. TTL og TTL BL (kameraer bestemmer styrken af flash glimtet)
  2. Auto (flashen kontrollerer styrken af flash glimtet
  3. Manuel (du kontrollerer styrken af flash glimtet

Den første metode (TTL) anvender kameraets lysmåler til at bestemme hvor meget lys der afgives af flashen, og hvor meget lys der er nødvendigt for at eksponere motivet med en “gennemsnitlig” belysning (svarende til 18% grå). I TTL udtrykkes denne mængde lys som 0:0.

På de fleste flash kan du justere lysstyrken i TTL-tilstand. Dette gøres med de såkaldte EV-trin (Eksponeringsvariation). Her er et foto af min SB-910 flash.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s