ISO eller ISO værdi

Du vil ofte høre ordet ISO eller ISO værdi på fotoforums o.l. Men hvad er det egentlig? Det er ikke faktisk ikke så svært. Det handler om lysfølsomhed.

I gamle dage – før digitalkameraet – var ISO en standard, der blev brugt til at fastsætte foto-films lysfølsomhed. Jo højere ISO tal, jo mere lysfølsom var filmen.
Når man ønskede at ændre lysfølsomhed, skulle man skifte hele filmen i kamerat. Det var lidt omstændeligt sammenlignet med i dag.

Nu har vi blot en indstilling på kameraet, som vi ændrer og så justeres digitalkameraets sensor til at opfange mere eller mindre lys.

Læs mere om professionelle fotografer her.

Hvad betyder højere ISO i praksis

Den store fordel ved, at der optages mere lys på sensoren er, at man gør lukkertiden kortere.

I mange situationer vil man komme ud for, at lyset er begrænset og ens lukkertid dermed skal være meget lang for at få en korrekt eksponering. Det er uhensigtsmæssigt, fordi der hurtigt kan komme sløringer og rystelser ved lange lukkertider.

Her kan man hæve ISO tallet og derved opnå en kortere lukkertid, fordi lysoptaget bliver større.

NB: Du kan læse om lukkertid her på siden.

Ulempen ved høj ISO

Det er jo skønt at man bare sådan kan øge ISO og så skyde indendøre, men det har en pris. Når sensoren skal begynde at kompensere for manglende lys, vil den begynde at “gætte” på hvordan manglende information er. Og det giver støj – Jo højere ISO, jo mere støj.

Mængden af støj, der bliver produceret ved høj ISO er forskellige alt efter kamera, og kameraerne bliver bedre og bedre.

Her er et eksempel på ISO støj, taget med et kamera, der i skrivende stund er blandt de allerbedste til at håndtere ISO støj. Vær opmærksom på, at 25600 er ekstremt højt, og ganske få kameraer vil opnå samme forholdsvist pæne resultat. (Taget med Canon 6D, der har god ISO performance)

ISO støj eksempel
ISO 25600 er ekstremt(!) højt, og man kan tydeligt se pixelfejl/støj, der ødelægger billedet.

Lad os kort opsummere

ISO er altså lysfølsomheden på kameraets sensor, og ISOen kan hæves, således at man kan bruge kortere lukkertider og få skarpe billeder ved lav belysning. Prisen er, at man får røde, blå og grønne pixelfejl i sine billeder, så man skal såvidt muligt forsøge at begrænse sig.

Forskellige kameraer klarer ISO-støjen forskelligt, og de bliver hele tiden bedre. I dag er det slet ikke usædvanligt at få kameraer, der kan gå over ISO 100.000, men det er ganske ubrugeligt i praksis pga den enorme mængde støj. Det bliver bedre i fremtiden. Hardwaren bliver ved med at forbedres.

Smukke og flotte bryllupsbilleder fra Sjælland.

Leave a comment